Spille-reglerne

Skolehøvdingebold-reglerne kort:

  • I hvert sæt spilles med 7 spillere samt et antal udskiftningsspillere.
  • De 6 spillere er markspillere og herudover er høvdingen placeret i sit eget felt bagest på banen (modsat sine markspillere).
  • Alle sæt indledes med et tip-off.
  • Hvis man bliver ramt af en bold, dør man. Dette gælder i modsætning til tidligere også hvis man bliver ramt i hovedet.
  • En død spiller går til høvdingefeltet.
  • Lykkes det at gribe en bold, dør kasteren – og samtidig træder den første udskiftningsspiller på griberens hold ind på banen (samme køn). Den ”genoplivede” spiller fra høvdingefeltet tager plads bagerst på udskiftningsbænken.
  • Når alle markspillere er døde, forlader høvdingen sit felt (den såkaldte høvdingevandring) og har en sidste chance for at kæmpe for sit hold. Dette dog uden at kunne få sine medspillere tilbage i ”marken”.
  • Når alle markspillere samt høvdingen på et hold er døde, er der tale om en udradering, og sættet er slut. Vinderen af sættet er det hold, der har spillere tilbage.

    De samlede Skolehøvdingebold-regler ses her.